Sammenbrud for BlackBerry – Giv op i kampen mod iPhone og Samsung
01/04/2012 | Posted by ejalbracha under Hosted MDM, Mobil Blog, Mobil device management, mobil sikkerhed, Mobil-sikkerhed.dk, mobiltity, Strategisk rådgivning |
Det sidste år har aktien i Research in Motion mistet 75 procent af værdien og i sidste kvartal faldt salget med omkring 25 procent. Det har længe stået klart, at selskabet bag BlackBerry telefonen er nødt til at foretage store ændringer. Det blev understreget af det dårlige resultat for første kvartal i år.
Virksomhedens nye administrerende direktør, Thorstein Heins, som overtog styrring af firmaet for to måneder siden, meddelte at der var behov for en “seismisk forandring” i virksomheden. Med en masse Blackberry telefoner på lager uden større efterspørgsel, og ingen nye telefoner på vej i den nærmeste fremtid, har selskabet besluttet ikke at forfølge forbrugermarkedet. I stedet forsøger de at holde det stærke greb de engang havde indenfor erhvervsmarkedet, Jf. Wall Street Journal. Med andre ord så vender de ryggen mod tendensen i BYOD “medbringe din egen enhed ‘, og undlader at konkurrere med Samsung, HTC og Apples iPhone.
Dette nægter Research in Motion dog “på trods af vi annoncerede at vi ville koncentrere os om virksomhedens forretnings kunder, vil vi stadig også konkurrere indenfor ‘medbring din egen enhed’ segmentet ved at skabe et overbevisende forbruger tilbud.”
Andre spekulationer går også på, at der vil melde sig en køber til hele eller dele af virksomheden. Virksomheden har en stor portefølje af software og netværksteknologi, og en patent portefølje, der skulle være interessant for spillere, der kæmper om kundernes gunst på Smartphone-markedet.
Blandt andet har Microsoft været drøftet som en mulig køber af virksomheden, mens der spekuleres i om at købere vil vente, indtil Research in Motion’s aktiekurs er endnu lavere end den er i dag, før der sker noget.
Selskabet kunne meddele et tab på 125 millioner dollars i første kvartal, sammenlignet med et overskud på 934 millioner $ i samme periode sidste år. Omsætningen beløb sig til 4,19 milliarder dollar, et fald på 25 procent i forhold til samme kvartal sidste år. I løbet af dette kvartal har virksomheden solgt 11,1 millioner BlackBerry-enheder, hvilket er et fald på 21 procent i forhold til for et år siden.